Gang i den ved Næstved 4Hs haver ved Rønnebæksholm

Der bliver arbejdet hårdt på Næstved 4H’s haver ved Rønnebæksholm i disse dage. Der er nu blevet kørt muld ud på de forskellige haver, så de er klar til, at der snart kan lægges noget i jorden. Der er blevet slidt og slæbt, men med et smil på læben – Og så gør det da bestemt heller ikke noget, at vejret for en gangs skyld var med os. Derudover lavede børnene ligeledes skilte til deres haver, som de selv skal slå i jorden næste mandag og dermed indtage deres helt eget jordstykke.

I mandags fin tænkte børnene i samarbejde med deres forældre over hvilke grøntager, samt blomster der skulle bestilles hjem til deres haver. Det blev til agurker, tomater og forskellige salater som forhåbentligt står klar i løbet af sommeren, så børnene selv kan høste af deres hårde arbejde.