Kaninhold

Har du kanin eller går du med et stort ønske om at få en og kunne du samtidig tænke dig at lære mere om hvordan du passer og plejer en kanin, så kom og vær med når vi igen starter kaninhold. Vi øver teori i vores klublokale og løser praktiske opgaver i kaninstalden.

Hvad laver man på kaninholdet?

  • Man lærer hvordan man passer og plejer en kanin.
  • Man lærer hvad kaniner skal have at spise, samt hvad den ikke må spise.
  • Man lærer at springe med kaniner.
  • Man kan knytte sin egen kaninsnor eller lave andre kreative ting til sin egen eller gårdens kaniner.
  • Man er sammen med ligeså kanintossede børn og unge.

Næstved 4Hs kaninhold er afsluttet for i år, men vi påtænker at starte et kaninhold op igen til foråret. Så hold dig opdateret her på siden for nærmere information.