Næstved 4H

Velkommen til Næstved 4H

Næstved 4H er en aktiv forening der byder på mange spændende aktiviteter året rundt. Vi er en forening der hører under Danmarks 4H og der er omkring 80 4H klubber fordelt over hele landet .Næstved 4H holder til på en gård i Karrebæk hvor vi kan tilbyde nogle gode faciliteter for vores medlemmer. Vi har et dejligt stort opvarmet klublokale hvor vi kan mødes til klubaktiviteter. Vi har en hyggelig stald  hvor vi har heste, kaniner, høns, fugle og katte.

I forårs sæsonen tilbyder vi dyrehold for kaniner og heste, her kan man lære om hvordan man  passer og plejer de skønne dyr. Blive klar til at deltage på kommende dyreskuer eller hygge sig med andre børn og unge med sammen interessen som en selv.

I efterårssæsonen tilbyder vi hobbyhold  og betonkurser, hvilket også foregår på gården.

Ud over vores aktiviteter på gården har vi også mulighed for at tilbyde 4H Haver, familie haver på Rønnebæksholm. Det er et tiltag der startede i 2017 med stor succes. Her følges årets gang i haven helt tæt på, lige fra klargøring af jorden, såning, pasning og til sidst høstning af afgrøderne.

Næstved 4H er også  aktiv med Madskoler i skoleferierne. Madskoler udbydes af 4H i et ikke profitskabende  samarbejde med Landbrug & fødevarer og REMA 1000. Læs mere om madskoler her http://madskoler.dk,

Sideløbende med vores hold aktiviteter deltager klubben også aktivt i nærområdet, vi har blandt andet deltaget på Foreningernes dag i Rådmandshaven, Næstved kulturnat,Høstmarked i Karrebæk præstegård og  flere dyreskuer.